Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

2. september 2015

Mere – i læder og pels

Kom og mød forfatterne bag Forlaget Andersen & Lepri - www.andersenlepri.dk - og få en forsmag på, hvad forlagets fjerde bog "Mere - i læder og pels" indeholder. Bogen er godt på vej og ligger klar i butikkerne midt i oktober. Men du kan få den helt særlige oplevelse at både se og røre ved en lang række af produkterne fra bogen allerede 5. september. Så kom og få en snak med os. Vi vil så gerne dele vores passion for læder og pels med dig.

 

Du kan også tilmelde dig workshoppen, hvor du får mulighed for at få en forsmag på det at arbejde med læder og pels. Det kan du gøre lige her http://www.enkelbillet.dk/?pid=bevt&eventid=243146

 

 

Endelig har vi naturligvis også vores tre første bøger med, nemlig "Læder - en grundbog", "Pels - en grundbog" og "Tasker - i læder og pels" fra 2014.

 

Vi glæder os til at se dig

Henriette Andersen og Eva Deigaard Lepri


Ingen kommentarer:

Send en kommentar